mandag den 23. juni 2008

Chatroom Casablanca


Skriv en historie sammen en venskabsklasse i udlandet.

Vejle Børnebibliotek har gennem flere år haft et tilbud om at børn og unge mennesker kan skrive en kollektiv historie. Udgangspunktet er, at mange børn og unge chatter og opøver en kompetence i denne måde ”at skabe historier” på. De er altid lidt pænere, lidt stærkere, lidt ældre end i det virkelige liv, og med den skabte hovedperson indgår de i en historie.

Vejle Børnebibliotek har skabt Chatroom Casablanca, hvor de ikke chatter frit. De får rammerne for historien og personerne. De går seks personer ind i ”rummet”, og her vælger de mellem seks personer. De enkelte personer er beskrevet med interesser, evner og opgaver, og chatterne må så agere ud fra dette og sammen med de andre personer skabes en historie.

I forbindelse med et seminar omkring læring på computere i Portugal, lancerede vi den første historie på engelsk – og på portugisisk. 6 unge mennesker mødes i toget på vej til Paris. De har forskellige planer, men er åbner over for at ændre dem, hvis de får skabt nogle personlige relationer til nogle af de andre. Hvad sker der, når de kommer til Paris?

Denne historie kan danske skolebørn nu gå ind og skrive videre på sammen med elever i venskabsklasser i udlandet. Lige meget hvor i verden man sidder, kan man gå ind på en computter og tilslutte sig det lukkede chatroom. Så tag med toget til Paris og skriv en lille ungdomsnovelle kollektivt.