mandag den 29. december 2008

Jul på Det Gamle Bibliotek.


På Vejle Børnebibliotek har vi lavet en kæmpe julekalender, hvor børnehaver har dekoreret lågerne. Som tak kan de hver morgen komme og få en jule historie - eller de kan få den sendt pr. mail. Historien handler om børnebiblioteket, der hver dag får besøg af børn, der skal være med til at åbne julekalenderen. Den Gamle Biblioteksnisse skal pynte op bag lågen, men når det ikke altid. Men så får han hjælp. Du kan læse historien i Børnebibliotekets elektroniske avis "Kardan News". Klik på jul2008, så kommer alle 24 afsnit, som jeg har skrevet i samarbejde med Den Gamle biblioteksnisse.

mandag den 23. juni 2008

Chatroom Casablanca


Skriv en historie sammen en venskabsklasse i udlandet.

Vejle Børnebibliotek har gennem flere år haft et tilbud om at børn og unge mennesker kan skrive en kollektiv historie. Udgangspunktet er, at mange børn og unge chatter og opøver en kompetence i denne måde ”at skabe historier” på. De er altid lidt pænere, lidt stærkere, lidt ældre end i det virkelige liv, og med den skabte hovedperson indgår de i en historie.

Vejle Børnebibliotek har skabt Chatroom Casablanca, hvor de ikke chatter frit. De får rammerne for historien og personerne. De går seks personer ind i ”rummet”, og her vælger de mellem seks personer. De enkelte personer er beskrevet med interesser, evner og opgaver, og chatterne må så agere ud fra dette og sammen med de andre personer skabes en historie.

I forbindelse med et seminar omkring læring på computere i Portugal, lancerede vi den første historie på engelsk – og på portugisisk. 6 unge mennesker mødes i toget på vej til Paris. De har forskellige planer, men er åbner over for at ændre dem, hvis de får skabt nogle personlige relationer til nogle af de andre. Hvad sker der, når de kommer til Paris?

Denne historie kan danske skolebørn nu gå ind og skrive videre på sammen med elever i venskabsklasser i udlandet. Lige meget hvor i verden man sidder, kan man gå ind på en computter og tilslutte sig det lukkede chatroom. Så tag med toget til Paris og skriv en lille ungdomsnovelle kollektivt.

lørdag den 12. april 2008

På KrimiMesse i Horsens


Jeg har lige været på KrimiMesse i Horsens. Sammen med politiet havde jeg lavet et krimimysterium. Børnene blev ført gennem gerningstedet, hvor de fandt forskellige spor. Ud fra sporene skulle de finde forbryderen. Mange fattede mistanke til mig, men jeg blev heldigvis renset.
Fandt børnene ud af, hvem forbryderen var, fik de et diplom for at have bestået politiskolen. De blev fotograferet i politiuniform. Bestod de ikke, blev de fotograferet i fangeuniform.
Jeg introducerede også mit nye agentpar, som snart kommer på banen. Det drejer sig om "Roger & Åges detektivbureau". Glæd jer til de første bøger kommer.

onsdag den 12. marts 2008

Malte og Simon slår til igen.


Så er bogen kommet... den nye bog om Malte og Simon. Det er den tredje lille krimi om de to drenge. Første gang var Malte brudesvend men fangede en tyv lige før brylluppet. I ande bog var de "i knibe", idet de gemte sig i Maltes fars bil, men to tyve huggede den og brugte den til et bankkup. Da var det lige ved at gå galt. Læs den nye bog og se hvordan de igen kommer på sporet af nogle forbrydere. God fornøjelse.

onsdag den 13. februar 2008

Inger Svinger - ny bog om en heks.


Lørdag den 23. februar præsenterer jeg min nyeste bog "Inger Svinger fra heksehuset" på Asta festivalen på Kongernes Jelling i Jelling. Jeg fortæller lidt fra bogen og byder på en troldedrik kl. 13.15. Men hele dagen af fuld af historier - så kom og lyt med.