onsdag den 20. januar 2010

Med Roger & Åge til Grønland.

Så er jeg på vej til Grønland. Jeg skal op på Biblioteket i Nuuk og fortælle om mine bøger på Kulturnatten lørdag den 23.januar, og om søndagen bliver der et lukket agentværksted. Ud over mine nye bøger om Roger & Åge, skal jeg præstentere bogen "Malte og Simon i Grønland", som udkommer i februar. Den udkommer i Grøn Dingo lige som de andre bøger om Malte og Simon. Små krimier for begynderlæsere.
Jeg glæder mig til at komme til Grønland igen.

søndag den 3. januar 2010

Roger og Åge på TV-Syd

TV-Syd har bragt en præsentation af mine 2 nye bøger om Roger Og Åge. Det er 1.44 min inde i dette indslag.

lørdag den 2. januar 2010

Ny hjemmeside.

Så har jeg fået en nyhjemmeside. Her fortæller jeg om mine nye bøger - de nyeste er Roger & Åge - en detektivroman og Roger & Åge - detektivgåer. Der er forfilm til bøgerne som du kan finde på hjemmesiden.

Klik ind på www.jimhojberg.dk
Du må gerne skrive kommentarer på hjemmesiden.

tirsdag den 29. december 2009

Roger & Åge slår til.


Den 31.december udkommer mine 2 nye bøger om Roger og Åge. Se forfilm til dem... Kig på http://www.youtube.com/watch?v=RgkcY41RcTc

torsdag den 26. november 2009

Krise Julekalenderen "Vandene stiger".



Så har jeg været i studiet og indspillet de første 13 afsnit af Krise Julekalenderen "Vandene stiger". Den Gamle Biblioteksnisse og hans 2 hjælpenisser Slem og Uartig er bekymrede for den globale opvarmning, da de frygter at der ikke kommer sne til jul. Sammen med figurer fra børnebøgerne forsøger de at få børnene til at spare på energien. Slem og Uartig vil helt frivillig springe det årlige bad over! Her sætter Den Gamle Biblioteksnisse dog grænsen. Men Cykelmyggen Egon og Peter Pedal for overtalt nisserne til at cykle! Jo mere de cykler, jo større er chancen for sne til jul.


Historien vil blive sendt i DR P4 Radio Trekanten hver morgen kl. 7.15, og dagens låge vil blive åbnet i børnebiblioteket kl. 10.15. I år med klimaforsøg.

søndag den 22. november 2009

Mord på Biblioteket.



Fredag den 13. november var Roger & Åge på Kolding Bibliotek med deres Detektivskole. En låner var blevet myrdet på biblioteket, og 70 børn var mødt op for at hjæpe Roger & Åge med opklaringen. Børnene måtte rundt og udspørge vidner og mistænkte, og de måtte finde spor overalt i biblioteket. De fik lov til at se billeder fra overvågningskameraet, og her opdagede mange af børnene, at en dame i baggrunden var en "ny rengøringsdame". De fandt det tøj hun havde på på billedet gemt væk i renovationsrummet. De fandt en serviet, hvor én havde tørret læbestift af med. Dette plus andre spor førte til, at mange mente at den "falske" rengøringsdame var morderen. Selv om en af bibliotekarerne også var mistænkt, da hun var ivrig deltager i pedellens spillebule i bibliotekets kælder.


Hvem morderen var er en hemmelighed mellem de deltagende børn og Roger & Åge.


fredag den 9. oktober 2009

Roger & Åge slår til




Tør du gå på opdagelse med detektivparret Roger & Åge? Så har du chancen om meget kort tid. Nu kommer nemlig to bøger om de dristige detektiver. Dels en roman, hvor de blandes ind i et mysterium med talende skoletasker, sure springgymnaster og ikke mindst en mørk kælder fuld af tyvekoster. Roger på 10 år og hans ven Casper hjælper farmand Åge med at løse problemet.
Åge laver derfor en detektivskole, hvor de to første elever er netop Roger og Casper. Vil du ind på skolen kan du forberede dig ved at læse Roger og Åges detektivgåder. Så bliver du oplært i Detektivens måde at tænke på. Bøgerne kommer til december, og så kan du snige dig hen på det nærmeste bibliotek og låne dem ... hvis du tør.