mandag den 5. februar 2007

James Bond

Jeg har skrevet flere spionbøger - læs f.eks. Agentens hemmelige hjernevrider eller Med kisten fuld af agenter - og derfor har jeg også med stor interesse kastet mig over bøgerne om Young Bond. De fortæller om James Bond som ung. Den første har jeg læst og jeg vil sige den er meget spændende. Den er skrevet af Charles Higson og hedder Silverfin. Den starter med at beskrive James Bond på kostskole - og her minder den egentlig meget om Harry Potter bøgerne. Nogle venner og en fjende, der hele tiden er imod den gode Bond. Denne fjende møder James også da han tager på ferie i Skotland. Og så bliver det ren krimi - og selvfølgelig meget spændende. Læs også efterfølgeren Blodrus.
Du kan også kigge ind på hjemmesiden.

Ingen kommentarer: